[CV Jacob Nielsen]
[CV Fælles]
[HOME]










Tue Lautrup (f. 1973)



Startede 1981 som 8-årig med at spille violin på Århus musikskole.

Studerede 1990-95 hos prof. Tutter Givskov ved Det jyske Musikkonservatorium , hvor han samme sted bestod diplomeksamen 1995 med højeste karrakter 13, efterfulgt af optagelse i solistklassen.

Studerede 95/96 hos Professor ved Conservatoire National Superieur de Musique et de Dans, Ami FLAMMER i Paris.

Dyrker sideløbende bratschen. Har bl.a. været solist i Mozarts "Sinfonia Concertante" ved flere lejligheder, sidst ved en koncert i Tivolis koncertsal i København. Tidligere bratschist i Zapolski Kvartetten.

Modtog 1993 Dronning Ingrids romerske Fonds Legat og Stipendium til 3 måneders studieophold i Rom ved pianist Mirta Herrera med henblik på kammermusikundervisning og deltog sammen med pianist Jacob Nielsen i Summer Campus Festival i Helsinki 1994.

Repræsenterede Danmark ved en række koncerter i Israel i forbindelse med The 50th Anniversary of The Rubin Israel academy of music i Tel-Aviv og Jerusalem, foråret 1995.

Fremførte Wieniawskijs "Polonaise Brillante" ved en studie-produktion med DRs Radiounderholdningsorkester d.25. oktober 1995.

Medvirkede, alternerende for Kim Sjôgren, som spillemand i Århus Teaters opsætning af Joseph Stein & Sheldon Harnicks "Spillemand på en tagryg" med musik af Jerry Bock i Efteråret 1995

Modtager af Aennchen og Eigil Harbys Fond's Legat, Jacob Gades Legat, Léonie Sonnings Musikfonds Legat og sidst af Kammersanger Holms Legat overrakt ved en torsdagskoncert i Radiohusets koncertsal d.13 februar 1998.

Har optrådt som solist med Sjællands symfoniorkester, Helsingborg symfoniorkester, Radiounderholdningsorkesteret og Aarhus symfoniorkester.

Debuterede fra Det jyske Musikkonservatorium i efteråret 1997 akkompagneret af pianist Anne Øland i Musikhuset Aarhus og derefter i Odd Fellow Palæets lille sal i København.

Fra april 2000 fastansat i Radiosymfoniorkesteret

 

Tue Lautrup spiller på et instrument af mærket
Giovanni Grancino, Milano 1696

samt med en bue af mærket
D. Peccatte, Paris 1840,
der venligst er udlånt af Augustinus Fonden.